Hvis du og din familie planlægger at anskaffe jer en hund, er der en række ting, I bør overveje først. Der er rigtig mange gode grunde til at anskaffe sig en hund, men der følger også et stort ansvar med til denne beslutning. Det er derfor ikke en beslutning, man bør tage let på. I bør derfor sætte jer godt ind i, hvad det indebærer at have en hund helt fra starten. Derudover er det også vigtigt at vælge en hunderace, der passer til lige netop jeres familie.
Højt eller lavt aktivitetsniveau
Når I har besluttet jer for, at I vil anskaffe jer en hund, skal I først og fremmest vælge en race. Der findes rigtig mange dejlige hunderacer, der alle har sine specifikke fordele og ulemper. Én af de vigtigste ting at overveje er, om hundens aktivitetsniveau passer til jeres families. Hvis I er en familie, der trives bedst med stillesiddende fritidsaktiviteter, bør I vælge en hund med et lavt aktivitetsniveau. Holder I derimod meget af at gå eller løbe lange ture, kan I vælge en hund med et højere aktivitetsniveau. Det kan f.eks. være en Cocker Spaniel, der har brug for en del motion hver dag. Denne hunderace egner sig godt til jagt og nyder kaste- og gribelege. Der er i det hele taget mange måder at aktivere og træne en Cocker Spaniel.
Uanset hvilken hunderace, I vælger i sidste ende, er det en god idé at gå til hundetræning. Når I går til hundetræning, får I en lydig hund, der gør som I siger. Og det er altså bare sjovere at have en hund, der kommer, når man kalder på den. Hundetræning er desuden med til at aktivere en hund mentalt, hvilket også er vigtigt for deres trivsel.
Skal hunden være allergivenlig?
Der er mange, der lider af hundeallergi, men det er faktisk ikke ensbetydende med, at I ikke kan have hund. Der findes nemlig nogle racer, der er mere allergivenlige end andre. En bomuldshund er f.eks. et rigtig godt valg til hundeallergikere, da den ikke fælder. En Cocker Spaniel er derimod et dårligt valg, hvis I har en allergiker i familien. I modsætning til bomuldshunden, fælder de nemlig næsten hele året. Det kan dog hjælpe at bade hunden mindst én gang om ugen. En Cocker Spaniel kræver i det hele taget meget pelspleje, hvilket man også skal være opmærksom på, inden man inviterer den indenfor.
Recent Comments