Hvis du er på udkig efter et firbenet familiemedlem med en logrende hale, så kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Der findes rigtig mange forskellige hunderacer, så det kan virke uoverskueligt at finde den perfekte hund. Hvis du leder efter en lidt mindre mellemstørrelse hund, så er udvalget skærpet en smule mere ind. Et godt bud kunne f.eks. være en Cavalier king charles spaniel, og den kan du læse mere om her.

Udseende

Den lille søde hund har ofte en rødlig bølgende pels. Der er ikke forskel på hannen og tævens størrelse. Racens skulderhøjde ligger ofte mellem 31 og 33 cm, og den kan veje fra 5,9 til 8,2 kg som voksen. Den har lange søde ører, der indrammer ansigtet og store øjne.

Familiehund og børn

En spaniel passer perfekt som en familiehund. Hunden er en selskabshund, og den vil følge dig overalt. Den har det dog bedst sammen med dem, den lever med. Den er rolig og intelligent, og det ses ofte, at hunden passer sine vaner ind efter familiens. Hunden er glad for vaner, og vil gerne gå på samme tidspunkt hver dag. Den er også nem at have med på ferie, så længe den er omgivet af sin familie og måske sin egen hundekurv.

Cavalier king charles spanielen er glad for opmærksomhed, og derfor har den det også rigtig godt sammen med børn. Hvis barnet og hunden leger sammen, vil de knytte et meget tæt bånd, og hunden vil mere end gerne holde barnet med selskab ved f.eks. at ligge i skødet, når der bliver lavet lektier.

Træning og opdragelse

En spaniel er en intelligent hund. Derfor har den godt at noget hjernegymnastik. Den har medfødte jagtinstinkter, som man skal være opmærksomme på. Det kan f.eks. være på en gåtur, hvor hunden får øje på en fugl. Opdrages hunden til det, vil den blot ignorere fuglen, men hvis den ikke gør, kan den godt finde på at spise fuglen.

Den har også tendens til at gø meget, f.eks. hvis den får øje på en fugl, når hunden befinder sig i en indhegnet have. Du kan træne hunden til at stoppe med at gø på kommando, hvis du træner hunden, fra den er hvalp. Helt generelt er de 4 første måneder af hundens liv de vigtigste. Disse måneder præger resten af hundens liv meget. Hunden er generelt lydig, men er meget legesyg, hvilket kan forstyrre træningen. Det er heller ikke smart at lade denne hund være alene hjemme for meget.

Pels og allergivenlighed

Racen kendes på den fine halvlange pels. Det gør dog også, at hunden gerne skal børstes dagligt, så den ikke fælder for meget rundt om i hjemmet. Hunden kan godt finde børstningen ubehagelig, så det er en god ide at vænne den til det fra den er hvalp. Desuden er pelsen også tæt, og hvis der er allergiske medlemmer i familien, er det nok ikke det bedste valg at få en cavalier king charles spaniel.