Der er mange gode grunde til at overveje, om det næste, familien skal bruge penge på, skal være en hund. Kæledyr kan generelt virke beroligende, hvis man f.eks. føler sig presset i hverdagen. Med en hund har man altid en undskyldning for at komme ud at gå tur. Derudover er det også altid hyggeligt med en loyal følgesvend. Dette er blot nogle få af grundene til at få en hund. Herunder uddybes tre gode grunde til at få en hund – og hvorfor det måske skal være en Jack Russell Terrier.
En Jack Russell Terrier kan fungere i en børnefamilie
Når man overvejer at anskaffe sig en hund, er det væsentlig at overveje, hvilken type hjem den kommer til at skulle indgå i. Dette kan påvirke den race, man bør anskaffe sig, og om det er klogest at få den som hvalp eller det er fint, at den er ældre. Nogle hunderacer egner sig mindre godt til familier med små børn. Nogle hunderacer kan trænes op til at fungere i børnefamilier, hvis man gør det, mens de er små.
Det vil ikke falde naturligt for en Jack Russell Terrier at være god sammen med børnene, men den kan trænes til at være det. Først og fremmest skal man derfor overveje, om ens børn vil være i stand til at respektere hundens grænser og give den fred, når den har brug for det.
Vil de godt kunne det, skal man sørge for at få hunden, mens en er hvalp, så man kan vænne den til at være sammen med børnene og måske også andre kæledyr. Har man dette på plads, kan man få en dejlig hund med et tæt bånd til børnene.
Man kan tage sin Jack Russell Terrier med på jagt
Nogle hunderacer er gode til at holde vagt, andre er gode at have med på jagt, og andre igen er måske gode til noget helt tredje. Racen Jack Russell Terrier har jagtgener. Den er oprindeligt avlet til jagt og vil derfor have instinkter, der siger, at den skal jage og fange bytte.
Jack Russel Terrieren er ikke en særligt stor hund, men den er stadig egnet til jagt. Den blev især avlet til rævejagt, da dens lille størrelse gjorde, at den kunne følge efter ræven helt ned under jorden. I dag er det dog mere udbredt også at bruge den til andre typer af jagt.
Jack Russell Terrieren skal have masser af motion
En Jack Russell Terrier er en aktiv race. På grund af det, og det iboende jagtinstinkt, er det ikke en hunderace for alle. Hvis man gerne vil have en sofahund, er det altså ikke denne race, man skal vælge. Er man derimod glad for at komme ud i naturen, kan dette være den perfekte race.
Den aktive hund kræver masser af motion, så hvis man mangler en undskyldning for at komme ud og få sig bevæget noget oftere, er hunden en god løsning. Så er der ikke nogen undskyldning for ikke at komme afsted.
Recent Comments